Forside

Lene Krüger

- billedkunstner

 

Velkommen til min kunstside. Jeg håber mine malerier vil være kilde til oplevelse, udforskning, nysgerrighed, undren, forundren, fordybelse, til at slippe fantasien løs og gå på opdagelse - eller bare til nydelse...

UDSTILLINGER I 2016:

 

11.-12. og 13. marts 2016. Hillerød Kunstdage i Frederiksborg Centret Hillerød. Find mig på stand nr. 21. Åbent fredag kl. 13-19, lørdag og søndag kl. 10-17

 

15. - 17. april 2016. Art-Nordic, Øksnehallen, København. Nordens største kunstmesse. Find mig på stand nr. 123. Åbent fredag 14-19, lørdag og søndag 10-17.

 

20. - 25. maj 2016. Galleri Underværket, Store Kro, Fredensborg. Med Hornbækkunstnerne. Fernisering 21/5 kl. 14-18. Åbent hver dag kl. 11-18 (lørdag 11-20)

 

2. og 3. juli 2016. Kunst på Molen i Hornbæk - Hornbæk Havn

 

23. august til 16. september 2016. Kunstforeningen Foyer'en, Parkvej 78, Tåstrup. Stor udstilling, hvor jeg udstiller på 50 meter vægge. Åbent hver dag i Tåstrup Idrætshallers åbningstid. Fernisering den 23/8 kl. 19.30

 

12. - 13. november, Kvinder og Kunst, Frederiksborgcentret, Hillerød. Åbent begge dage kl. 10.30 - 16.

 

UDSTILLINGER i 2017:

28. - 30. april ART NORDIC

Lokomotiv Værkstedet, København

 

 

 

 

Mine malerier bliver til som en rejse gennem følelsernes univers, og er et udtryk for den inspiration og de intuitive impulser, jeg modtager undervejs. På den måde bliver det, jeg udtrykker snarere stemninger, lys og indre landskaber, end det bliver et på forhånd defineret motiv. Jeg lader så at sige malerierne blive til på deres egne præmisser. De er malet med hjertet snarere end med intellektet, og det er mit håb, at de vil blive modtaget på samme måde. Det er også mit håb, at betragteren vil fortsætte rejsen og måske mærke efter, om der er noget i malerierne, som vinder genklang et sted i betragterens eget indre univers - og måske opleve noget af den forløsende virkning, som de under tilblivelsen har haft på mig selv.

 

Min inspiration udspringer fra nogle indre kilder, som begynder at ”risle” i takt med, at det lykkes mig at stilne sindet og åbne for de energier, jeg formidler og gengiver i mine malerier. Jeg lader mig føre ind i en verden, hvor kun den rene, grænseløse farve- og maleglæde får lov til at ledsage mig. Derinde har jeg frit spil, og jeg lader mig føre igennem processen uden tanker om rigtigt eller forkert – kun mine følelser og fornemmelser får lov til at påvirke min vurdering af, om maleriet er blevet forløst.

 

Mit allervigtigste værktøj, når jeg maler, er fingrene - dernæst svampe, klude og en spand vand - aldrig pensler. På den måde har jeg altid en god føling med maleriets "sjæl", og kan nuancere processen i fuld respekt for den historie, det enkelte maleri ønsker at fortælle.

 

Hvis du er interesseret i at se mine malerier, er du meget velkommen til at kontakte mig og besøge mit atelier. Du kan se, hvad jeg "på lager" og evt. låne noget med hjem og prøve det af derhjemme, inden du beslutter dig for noget. Hvis du vælger at købe, har du altid 8 dages fuld returret, hvis du fortryder.

 

Hvis du er medlem af en kunstforening, og er interesseret i at udstille mine billeder i en periode, så kontakt mig på telefon eller mail.

 

lene krüger, heimdalsvej 29B, 3000 helsingør, telefon 20 45 22 09, mail: lkruger@mail.dk, www.lenekruger.dk